HVAD ER COACHING & SPARRING - OG HVAD KAN JEG FORVENTE?


Hos mig får du et fortroligt, nærværende rum, hvor vi arbejder med både coaching og sparring.
Coaching hjælper dig med refleksion, handling og forankring i dig selv, mens sparring giver nye perspektiver på HR-dilemmaer, ledelsesmæssige udfordringer eller strategiske valg.

Som en del af min holistiske tilgang arbejder vi også med de mønstre og tankeadfærd, der kan bremse din trivsel og handlekraft. Det kan inkludere fokus på vaner, grænsesætning, søvn, selvværd og andre faktorer, der styrker din mentale robusthed.

Jeg rådgiver ikke med færdige løsninger – vi arbejder sammen om at finde de svar og handlinger, der passer bedst til dig og din virkelighed

HVILKE TEMAER KAN VI ARBEJDE MED?


Vi arbejder med de områder, der styrker dig i din rolle og dit lederskab – både fagligt og menneskeligt.
Det kan fx være:

  • Styrkelse af indre robusthed og selvledelse
  • Grænsesætning og gennemslagskraft
  • Stresshåndtering, søvn og mentale vaner
  • Uhensigtsmæssige handlemønstre og tankeadfærd
  • Navigering i komplekse relationer og HR-paradokser
  • Ledelsesidentitet og strategisk sparring
  • Konkrete HR tiltag

HVORDAN FOREGÅR EN COACHING SESSION? 


Alle sessioner foregår online via Zoom.
Vi mødes i et fortroligt rum med kamera tændt (medmindre andet aftales). En session varer typisk 60 minutter. Dog bedes du sætte længere tid af i din egen kalender, da jeg ikke stopper efter 60 min., hvis vi er midt i en afklaring.

Du skal bare finde et roligt sted, hvor du kan være uforstyrret, og eventuelt have noget at skrive med.

ER ONLINE COACHING LIGE SÅ EFFEKTIVT SOM FYSISK COACHING? 


Ja, det kan det i lige så høj grad være – jeg har coachet online siden 2014, og jeg ved, at det virker! Til trods for, at det er online, skaber vi sammen det fortrolige og nærværende rum, som det kræver at have en god coaching- og sparringssession.

Faktisk oplever mange, at det er nemmere at komme i dybden online, fordi de er i rolige omgivelser og ikke skal til-og-fra et sted. Det er dermed også tidsbesparende.

HVOR MANGE SESSIONER SKAL JEG REGNE MED? 


Det afhænger af dit behov og dine mål.
Nogle vælger enkelte sessioner til afklaring af konkrete temaer, andre vælger et forløb over flere måneder for at arbejde i dybden, for at transformere sin HR-rolle og robusthed. Vi starter altid med en gratis og uforpligtende afklarende samtale, hvor vi tilpasser forløbet til dig.

HVAD SKAL JEG HAVE KLAR TIL VORES SESSIONER?


Bare dig selv, en rolig plads og gerne noget at skrive med.
Mange oplever, at det føles trygt at sidde hjemme – og at de lettere kan være ærlige og åbne, når de er i deres eget rum.

Har du haft en hjemmeopgave fra sidste session, er det en god idé at have den med dig også.

KAN JEG FÅ COACHING, HVIS JEG ER PRESSET ELLER OPLEVER STRESS?


Ja, coaching kan støtte dig i at skabe klarhed, ro og nye handlemuligheder.
Ved alvorlig stress anbefaler jeg dog, at du rækker ud til en decideret stress coach kombineret med sundhedsfaglig hjælp. Jeg kan henvise dig til en stresscoach, hvis du ikke kender én i forvejen [der er ikke tale om kommissionsarbejde].

ER DIN COACHING FOR ALLE, DER ER ANSVARLIGE FOR HR?


Ja! Min coaching er for dig, der er ejerleder, iværksætter eller HR-ansvarlig. Dig, som er ansvarlig for et team (eller flere), et område eller måske står for alt HR i en mellemstor virksomhed. Det betyder også, at jeg coacher dig, som er founder, og står alene med dine første ansættelser eller ser dit start-up vokse, uden at have ansat en HR-ansvarlig og dermed selv er ansvarlig for alting HR-relateret.

I alle tilfælde kan du godt føle, at du sidder lidt alene eller ønsker en udefra at sparre med.
Med mig som ekstern sparringspartner, vil du få en ikke-forudindtagethed samt nye perspektiver på dine udfordringer. Hertil kommer naturligvis, at jeg kommer til at stille spørgsmål til dig som person og dine mønstre mv., da det er en del af min helhedsorienteret tilgang.

Er du ikke interesseret i den personlige side af dit lederskab, men kun i strategiske overvejelser, mål og processer, kan du vælge en hvilken som helst coach, men er stadig meget velkommen hos mig.

TILBYDER DU COACHING & SPARRING I FYSISKE OMGIVELSER? 


Som udgangspunkt nej. Er din virksomhed beliggende i Thisted eller omegn, er det dog en mulighed. Kontakt mig, så kan vi se, om der er en mulig løsning. 

HVAD HVIS TEKNIKKEN DRILLER?


Skulle teknikken drille, finder vi en løsning – enten ved at skifte til telefonopkald, tage sessionen via What’s App eller aftale en ny tid. Du skal aldrig bekymre dig om det praktiske.

KAN JEG BOOKE EN AFKLARENDE SAMTALE FØRST - OG HVAD AFKLARER VI?


Ja – meget gerne. Den er gratis og uforpligtende. 
Det giver os mulighed for at mærke, om kemien er god, og hvad du har brug for. Det kan være, at 2 sessioner er nok til din problemstiling, og det kan være, at du ser en enorm værdi i at gennemgå et længere forløb. Alt dette for vi klarlagt på en afklarende samtale. 

HVAD ER DINE VILKÅR? 


Vilkårene afhænger af, hvilken service, du har booket. Du kan læse mine fulde vilkår her.


Coachingsessioner:
Vi kan alle blive forhindret i at møde op til en aftale. 

Jeg har en 24 timers aflysningspolitik for coaching. Det vil sige, at ønsker du at aflyse 24 timer før sessionen, skal du ikke betale. Aflyser du under 24 timer inden sessionen, vil halvdelen af sessionsbeløbet blive faktureret. Dette gælder ikke, hvis du er i et forløb hos mig. Der kan du blot booke en ny tid, hvis du bliver forhindret. 

TILBYDER DU COACHING AF TEAMS? 


Ja! Kontakt mig, så vi kan få en snak om, hvad dit teams udfordringer og ønsker er, så ser vi, om ikke jeg kan hjælpe. 



Du kan nemt booke en samtale eller kontakte mig direkte via mail karen@holistra.dk eller på mobil/What’s App på +45 2395 0513.

Privatlivspolitik

OK